Klargør din ID. Buzz Camper til natten

Vil du gerne overnatte i din ID.Buzz, så er her vores gode råd og praktiske forslag til, hvordan du indstiller bilen bedst muligt. ID.Buzz modeller før 2027 har ikke indbygget CamperMode, men du kan sagtens sove i den alligevel.

      1. Kan klimaanlægget køre, mens du sover i bilen?

Ja, det kan det godt. Et godt lille tip er, at forvarme eller køle kabinen inden sengetid.

For at klimaanlægget kan køre i timevis, så skal vi holde gang i bilen. Her er hvordan du indstiller/snyder bilen til campermode:

       -          Tryk stop og parker bilen

       -          Spænd sikkerhedsselen på førersædet

       -          Gå ind i klimaanlægget: vælg ECO eller en ønsket temperatur og lavt blæsertrin, så det larmer mindst muligt. Sluk A/C og brug kun ventilationen — laveste blæsertrin. Det giver det mindst forbrug.

       -          Nu skal du om bag førersædet, her kan du finde en kontakt under sædet. Når kontakten er aktiveret, så tror bilen, at der sidder én i førersædet. Derfor skal du finde en kile eller lignende, som du kan sætte i spænd.

o   Alternativt, kan du sætte noget tungt (plus 25 kilo) på sædet, så du også aktiverer kontakten. Men det er nemmere og mere sikkert at sætte noget i spænd.

 

      2.      Hvordan undgår jeg kondens på vinduer og i bilen?

Hvis vejret er til det, så er det altid en god idé at åbne et vindue 1–2 cm i hver side. Du kan også med fordel bruge en Air Safe udluftningskrog i bagsmækken eller et bagklapstelt med bagklappen stående åbent. Men husk på, at hvis du bruger klimaanlægget, så fungerer det bedst med lukkede døre og det holder også kondensen nede.

 

     3.      Hvordan slår jeg alarmen fra, mens jeg sover i bilen?

Det er helt op til dig selv, om du har det bedst med at låse bilen om natten. Hvis du gør, så er det vigtigt, at du slår kabineovervågningen/tyverialarmen fra, da den reagerer på al bevægelse.


Sådan slår du kabineovervågningen fra i din ID.Buzz:

     ·       Når du slukker for bilen og trykker på parkering, så kommer der en menu på skærmen, hvor du kan slå kabineovervågningen fra.

     ·       Tryk på låseknappen i førerdørens panel i stedet for at låse udefra.

     ·       HUSK, hvis du forlader bilen, når har låst bilen indefra, så skal du huske nøglen!

 

     4.      Hvordan slår jeg lyset fra i bilen om natten

a.      Du skal trykke på MODE på førerdørens panel, så slukker du for al lys på bilen

b.      Husk også at skrue ned for skærmens lysstyrke ved at trække ned i pilen foroven på   skærmen (vælg gerne forsiden, da baggrunden her er mørk og giver mindst muligt lys)

 

VIGTIGT: Når du holder bilen tændt over natten og har gang i klimaanlægget, så trækker det på højvoltsbatteriet. Forvent, at du bruger omkring 10% strøm i løbet af en nat, selvfølgelig alt afhængig af temperaturer og forbrug. Så husk at parkere med minimum 25% strøm på og skal du campere flere nætter, skal du selvfølgelig have mere strøm til rådighed.

 

Se videoguide

Vil du gerne se nærmere på, hvordan du indstiller ovenstående, så se vores videoguide her